Datainteresserede talenter til opbygning af nyoprettet ejendomsdatakontor [Denmark]


  $ads={1}

Vil du være med, når Vurderingsstyrelsen sætter turbo på vores datamæssige modenhed med målet at blive datadreven og proceseffektiv? Kan du lide at arbejde med data governance og være pennefører på beslutningsoplæg? Så tilbyder Vurderingsstyrelsen en spændende stilling som datageneralist i et nyoprettet ejendomsdatakontor.

Fremtidens vurderinger baseres på nye og detaljerede data, som skal sikre ejendomsvurderinger – og dermed også ejendomsbeskatning – af høj kvalitet. Du og andre gode kollegaer skal være med til at styrke den samlede værdikæde fra vurderings- til beskatningsdata og levere et afgørende løft til den datamæssige modenhed i styrelsen.

Om Kontor for Ejendomsdata
Kontor for Ejendomsdata er et nyoprettet kontor, der har ansvar for den forretningsmæssige udvikling af Skatteforvaltningens ejendomsdata lige fra kildedata til beskatning. Derudover skal kontoret sikre og understøtte dataejerskab og data governance i Vurderingsstyrelsen samt understøtte, at ejendomsdata har den nødvendige kvalitet, der dækker forretningens behov.

Kontoret skal ligeledes sikre bedre adgang til data samt understøtte styrelsens øvrige kontorers arbejde med data og analyser gennem et fælles kompetencecenter med fagligt stærke tekniske datakompetencer.

Kontoret er forankret i afdelingen Ejendomsbeskatning og Data, og vil indgå i tæt samarbejde med de to øvrige datakontorer i afdelingen – Modeludvikling og økonomisk analyse samt BBR-kontoret.

Om arbejdsopgaverne
Dine centrale opgaver vil bl.a. være, at:

  • Analysere, opbygge viden og afdække udfordringer i den samlede værdikæde på tværs af vurderings- og beskatningsdata
  • Udarbejde beslutningsoplæg og præsentationer til hvordan bedre ejendomsdata og dataprocesser kan understøtte forretningens behov
  • Udarbejde og vedligeholde datadokumentation på et overordnet niveau, herunder særligt for det samlede datalandskab og det tværgående data flow
  • Etablere og implementere tværgående data governance med bl.a. rollebeskrivelser, vejledninger, datakvalitetskrav og informationsmodeller
  • Bidrage med intersse eller viden om dataanalyse, databearbejdning og dataindsamling

Om dig
Vi søger dig, som tager initiativ og har mod på at drive forandringer i et bredt interessentlandskab. Du motiveres af at arbejde med datadagsordenen i offentligt regi og kan sætte dig ind i komplekse processer med øje for datapotentialer. Du er en teamplayer, der er drevet af at realisere gode løsninger og succeser sammen med andre. Det er desuden en fordel, hvis du har følgende kvalifikationer:

  • Du har interesse for og erfaring med relevant styringsteori og discipliner
  • Du trives med at udforske komplekse problematikker, finde løsninger og formidle dem
  • Du har vilje og evne til at tage et stort selvstændigt ansvar
  • Du har erfaring med projektledelse

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, gerne data og/eller it-orienteret. Du kan være nyuddannet eller erfaren.

Om os
Du kan se frem til at blive en del af en styrelse i udvikling med dygtige og ambitiøse kollegaer. Du kan forvente en travl hverdag - til gengæld lover vi, at du får en stejl læringskurve med mange spændende udfordringer. Selvom vi har travlt, så hjælper vi hinanden og løfter i flok. Vi har en uformel omgangstone og gør en dyd ud af, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.

Udvikling af medarbejdere er centralt for Vurderingsstyrelsen, så hvis du bliver ansat hos os, vil vi sammen lægge en plan for din karriereudvikling. Du vil blive en del af et fagligt kompetent og centralt kontor i Vurderingsstyrelsen, ligesom du via dit ansvarsområde vil indgå i et stærkt og udviklende samarbejde med andre kolleger i den samlede Skatteforvaltning

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og eksamensbevis senest den 8. juni 2023. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henriette Becker Ladefoged Hvirring på telefon 22184835.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Vi forventer, at der vil indgå test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Dit arbejdssted vil være Lindevangs Allé 10, 2000 Frederiksberg.

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال